Din historie

Din historieDin historie er det der fanger folk i starten, så de tror på at du har et budskab, som kan bruges af dem, eller nogen de kender. Uden din historie vil du bare fremlægge en masse kolde facts, som ingen gider høre på.

Godt nok lever vi i en verden med stor fokus på det rationelle, og det der kan måles og vejes, men i virkeligheden er vi alle drevet af vore følelser – uanset om vi ved det eller ej.

Hvis du ikke giver folk en følelse at forholde sig til, så vil de finde dig kedelig og uinteressant. Det betyder ikke at du skal lyve eller gøre dig mere interessant end du er, men selvfølgelig skal du skabe din historie så den er så spændende og sjov som muligt.

For at give et eksempel vil jeg skrive min historie her:

Min historie tager udgangspunkt i et problem, som jeg havde forsøgt at gøre noget ved i lang tid. Faktisk havde jeg haft ondt i hælen uafbrudt i 8 måneder – det kaldes en hælspore. Det gjorde ikke så ondt at jeg var nødt til at krampe mig sammen af smerte, men det var en dump og vedvarende dunken i hælen, med pludselige jag af smerte op langs akillessenen og lægmusklen. Nogle gange kunne det desuden udvikle sig til kramper.

Jeg forsøgte forskellige midler, som massage, smertestillende piller og magneter for at få bugt med smerten. Intet af det hjalp mere end kortvarigt, og det tog aldrig hele smerten, kun en del af den.

hælenTil sidst begyndte jeg at forsøge at gå mindre på venstre hæl, så jeg på den måde kunne undgå smerter. Resultatet blev at jeg begyndte at gå skævt, fordi jeg kompenserede med det andet ben. Det begyndte at gøre ondt i højre knæ og hofte, og også andre steder på venstre fod – fordi trykket på foden blev anderledes. Det betød alt sammen en stærk forværring af min sundhedstilstand, for nu kunne jeg ikke løbe længere – min foretrukne motionsform – så derfor begyndte jeg at tage på, så det belastede knæ og hofter endnu mere. Jeg var gået ind i en negativ spiral.

Jeg fik mange velmenende råd, men der var ikke nogen af dem der føltes rigtigt – indtil en ven spurgte om jeg ikke ville med til et møde om plastre der kunne fjerne smerter. Jeg havde allerede sagt nej til ham året før, fordi jeg ikke troede på det. Det måtte være snyd, eller kraftig medicin. Det viste sig heldigvis at jeg tog fejl 🙂

Efter 3-4 timers foredrag spurgte foredragsholderen om nogen havde lyst til at prøve, og jeg sprang straks til. Han bad mig om at tage sko og sokker af – der faldt magneten ud af støvlen, og jeg tænkte “Han må jo tro jeg er tosset når jeg går rundt med magneter i skoene”, men han sagde intet. Så spurgte han hvor problemet var – jeg pegede på stedet på hælen, og så satte han bare et par Icewave plastre på hver side. Med det samme begyndte smerten at forsvinde, og efter 30 sekunder var den væk.

Det tog mig yderligere 5½ måned at få smerten helt væk, men der er nu gået mere end 6 måneder uden smerte, så nu ser fremtiden lys ud. Takket være foredragsholder og nogle små fantastiske plastre. I dag er jeg blevet distributør af produktet, fordi det virkede så fantastisk på mig, at jeg bare er nødt til at dele det med folk jeg kender.

Skriv din egen historie. Gør den levende. Put nogle bestemte elementer ind i den, som for eksempel hvilket problem du har, hvad der udløste det. Hvordan du fandt en løsning på det, og hvad det har gjort for dig.

Prøv så historien af på venner og familie, og bed dem om at få en ærlig feedback. Vurder om du kan gøre det bedre, og hvis du kan, så GØR det. Bliv ved med at forbedre historien indtil den sidder lige i skabet.

Hvorfor er den så vigtig? Det er den fordi det er den, der får folk til at købe dit budskab i starten. Det er ikke facts, det er ikke hype, det er ikke produkterne. Det er din historie.

Udgivet i Ikke kategoriseret
Mærker: , , , ,

Skriv et svar

Powered by WishList Member - Membership Software